Julemarkeder i København
Den danske jul er fuld af traditioner, og hvis du elsker julehyggen og alt hvad der hører til, så er København den perfekte by at besøge op til jul. Mange bestiller et weekendophold på hotel i København for at nyde godt af hovedstadens fantastiske julestemning.
Der er ingen tvivl om, at København har de bedste julemarkeder, og hvis du gerne vil få have det meste ud af af dit besøg, så kan du nyde den unikke julestemning på de mange markeder rundt om i byen.
Det mest kendte julemarked er måske i Tivoli, som indretter forlystelsesparken efter alle kunstens regler fra sidst i november. De mange tusinde julelys, juletræer, julekugler og boder, der bugner af unikke julegaver og julegodter, får dig i rigtig julestemning.
Hvis du vil opleve julegodter fra andre europæiske lande, så er julemarkedet på Højbro Plads et godt sted at starte, for her byder de på alt fra tyske kager, italienske oste, chokolade, kaffe, pølser og selvfølgelig gløgg og hollandske pandekager.
Du kan også vælge at slendre ned ad strøget til Kongens Nytorv, hvor du kan nyde synet af den vidunderlige udsmykning af Hotel D’Angleterre og Magasin og mærke atmosfæren fra gamle dage.
Nyhavns julemarked byder på mange julefristelser samt gratis musik og underholdning. Langs kanalen er der et stort udvalg af pyntede boder, hvor du bliver fristet med gløgg og andet julegodt samt gaveideer.
Københavns julemarkeder er det perfekte sted at gøre dine juleindkøb, og viften af trælegetøj, pyntegenstande og andre varer holder aldrig op med at overraske og fortrylle.