Hold sommerferie på Danmarks øer
Mange tager sydpå for at holde ferie, men du kan få nogle helt fantastiske ferieoplevelser, hvis du vælger at holde din ferie i Danmark. Vidste du, at Danmark har hele 406 øer? Cirka 70 af øerne er befolket i dag. Hver ø har sin egen unikke karakter med smuk natur, som giver dig en mulighed for at komme væk fra hverdagens stress og slappe helt af.
Her kan du læse om 3 danske øer, som er værd at besøge
Samsø
Samsø er en smuk ø som ligger i Kattegat. Hvis du leder efter en grøn ø med rolige omgivelser, så er Samsø det perfekte valg. Der er masser af lækre badestrande og gode fiskemuligheder. Landskabet er flat og er ideelt til en god cykeltur rundt på øen.
Christiansø
I Danmarks østligste hjørner ligger de to små øer Christiansø og Frederiksø. De er en del af en lille ø gruppe og ligger i Østersøen, 18 kilometer nordøst for Bornholm. Øerne er helt specielle, og du finder ikke lignende andre steder i Danmark. Øerne har et unikt landskab med en barsk natur og en helt særlig fredelig atmosfære.
Ærø
På Ærø finder du ægte dansk hygge. Øen er kendt for dens små gader og farverige gamle huse og hovedstaden Ærøskøbing er kendt som Danmarks eventyrby. I den gamle bydel kan du finde huse, der går helt tilbage til 1645. Om sommeren er der masser af kultur og aktivitet i byen, og der er altid noget at tage sig til.
De danske øer har masser at byde på, uanset om du vil ligge og sole dig på stranden, vil opleve en helt særlig kultur eller foretrækker en aktiv ferie i naturen. Du kan være sikker på, at der en ø, som passer til lige netop dine behov.