Besøg København og øen Amager

København er en mangfoldig by fuld af aktivitet og arkitektur i verdensklasse. Hovedstaden er vært for mange forskellige nationale og internationale events og konferencer, og hvis du skal til konference i København, så har du noget at se frem til. Hvis du har mulighed for det, bør du blive et par dage ekstra.

Den afslappede københavnske livsstil strækker sig langt ud over byens grænser. Hvorfor ikke gøre som de lokale, og tage mod kysten eller ud i landet for at nyde livet og slappe lidt af?

Du behøver ikke at rejse ret langt, eller ret længe, for at opleve, hvad Københavns omegn har at byde på.

Hvis du gerne vil blive tæt på byen, kan du tage en tur ud på Amager. Amager har længe været kendt som en enestående ø med en fantastisk natur. Du kan besøge Amager Naturpark, der ligger tæt på Københavns midtby og dækker mere end 3.500 hektar skove og områder for sjældne fuglearter, samt et enestående planteliv. Det giver en stor kontrast til det travle liv i hovedstaden, og er en veltrængt pause for mange.

Dragør, på øens sydspids, har en rig søfartshistorie og en hyggelig bydel med velbevarede game huse fra 1700- og 1800-tallet. Det føles som om man er rejst tilbage til en tid med smalle brostensbelagte gader, gamle gule huse og næsten ingen biler. Om du vælger at blive i den travle by, eller foretrækker at opleve livet uden for hovedstaden, så får du en fantastisk oplevelse, hvis du skal til konference i København.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *